Romantik
The Cure, Fontaines DC, Stormzy, Morrissey og karaktermord.
Kære læser
Det er blevet 1. november, fredag (I´m in love) og misantropiens, nu bedsteforældre, The Cure udsender som bekendt deres 1. album i 16 år.
Her har vi nået et gennemlyt og det lyder umiskendeligt som The Cure.
Siden “Mint Car” på det lettere rodede, men dog charmerende 1996 album “Wild Mood Swings” har Robert Smith og co. ikke begået sig i de melodiske popperler som de engang i mellem perfektionerede, for at opveje sortsynets kvælertag. Det synes en skam.
P6 Beat fejrer genkomsten af The Cure med en ny seks timers omgang af konceptet P6 Beat Elsker The Cure.
Jeg er stor tilhænger af konceptet og af P6 Beat.
Jeg er dog ikke helt overbevist om at The Cure kan klare samlet set 12 timers dækning, da mellemtiden mellem de to udsendelser jo ikke ligefrem har budt på revolutionerende The Cure aktivitet. Tværtom.
Måske, var det for én gangs skyld bedre, at jagte et generationsskifte og November giver os også et dansk besøg af irske Fontaines D.C.
Der er mere eller mindre samhørighed om at Fontaines D.C med deres “Romance” album, har ét af årets bedste, lad os kalde det rock, album. Og her har vi det da også som ét af årets stærkeste kandidater.
3 gode album inde, og til sommer med store udendørsshows, ser det altså ud til, at de fem irere peaker både kunstnerisk og kommercielt. Det burde være ligetil for en radiostation som P6 Beat, at tage den videre. Især fordi Fontaines også lige er blevet offentliggjort til næste års Roskilde Festival. Det vil nok ikke være verdens største overraskelse, hvis de får tildelt Orange Scene.
Tidligere på ugen, var dette nyhedsbrev, hård ved Nick Cave, og det fik mig til, at tænke over, om hans naturlige arvtager, ikke skal findes i Fontaintes DC´forsanger Grian Chatten.
Når Fontaines er gået op i røg om yderligere to album på en baggrund af uvenskaber, misbrug og en eller anden dubiøs revisor, der er løbet med alle pengene, synes det uundgåeligt at Grian tager soloruten.
Det har han allerede gjort på sit 2023 album “Chaos For The Fly”, der ikke fik den opmærksomhed det fortjener. For Chatten har alt det der skal til for, at samle depechen op fra Nick Cave. Han står ikke tilbage for litterære referencer, poesi og har et sangskrivertalent ud over det sædvanlige.
Der er lidt flere keltiske inspirationskilder, alt andet vil også være mærkeligt, end hos traditionalisten Cave, da Chatten bærer sit irske ophav med stolthed. Endnu.
Hør bare dette lille mesterværk.
Fontaines D.C spiller i KB hallen d. 9. november.
Apropos Roskilde Festival, så blev der tilføjet flere navne i går. Og som bekendt er det op til de yngre generationer at gøre oprør mod de ældre.
Her i husstanden er amerikansk rap - og hip hop blevet holdt ud i strakt arm, hvorfor det synes helt naturligt og uundgåeligt, at de residerende to teenagere ikke hører andet.
Der er dog en fredsaftale om, at i bilen, skal den genre repræsenteres, så skal det være den britiske udgave. Derfor er Storbritanniens største (og bedste??!) rapper Stormzy blevet et fast indslag. Hvilket han nu også er blevet på Roskilde Festival, hvor til sommer han igen gæster den.
Stormzy`s afdæmpede og mere følelsesmæssige insisterende “This Is What I Mean” album fra 2022, har da afgjort også sine store kvaliteter. Blandt andre denne.
Hvorfor han synes et god valg både til Roskilde Festival og i bilen.
I Storbritannien, hvor alt synes dystert, lider som så mange andre, foreninger, sociale indsatser og samlingssteder, Manchesters Salford Lads (og nu Ladies) Club økonomisk nød.
Dette ungdomscenter er blevet gjort historisk på grund af The Smiths og dette billede.
Det kom frem i går at Morrissey har doneret 50.000 pund til at hjælpe den trængte ungdomsklub.
Hvilket er en side, og da slet ikke den seneste tid, hvor Morrissey for Gud hvilken gang, har været i krig med tidligere bedsteven og The Smiths medsangskriver Johnny Marr ( der fyldte 61 år i går), som vi sjældent ser fra Mozzer. Det skylder vi da at nævne.
Så skal vi ikke slutte ugens sidste nyhedsbrev af, med én af de nyere sange som Morrisey har udsendt, hvor man kan høre, hvorfor vi var så mange der tog ham ind (og helt i hans ånd, sidenhen blev så skuffet. )
Sangen kan ikke findes på nogen streamingtjenester, fordi Morrissey sædvanen tro, er raget uklar med det pladeselskab, der dengang naivt tænkte, at de sagtens kunne samarbejde med Steven Patrick Morrissey. Det er der ingen der kan.
Og hvis danske kunstnere engang i mellem synes, at der er nogle anmeldelser der går til stålet. Så kan det være en god ide, for ens sjælefred, at læse den her anmeldelse af Primal Screams kommende album Come Ahead.
Det er ikke så meget en anmeldelse, som et karaktermord på Primal Scream frontmand Bobby Gillespie. Et velskrevet karaktermord.
I ønskes en god weekender på hvad som helst.
Kh
Suurballe