Kære læser
Glædelig pinse. Håber I nyder det sidste af forårshelligdagene.
Pinsedagene er her blevet brugt i selskab med den britiske rapper/sanger/musiker Little Simz´ nyeste album - den fremragende “Lotus”.
Op til udgivelsen, der er blevet til ovenpå et brud med den mangeårige samarbejdspartner, allierede og ven, den nærmest mytiske producer Inflo, (Sault, Kiwanuka, Adele mfl.) har Little Simz givet et par interviews om bruddet. Der som så meget andet i musikbranchen handler om penge.
Et af dem kan læses her
Bruddet fylder på “Lotus” der er fyldt med syrlige og giftige stikpiller leveret med en vokalmæssig indignation og styrke. Bedst hørt på den majestætiske albumåbner “Thief”.
Men “Lotus” er også meget mere end vrede, den er rigt produceret på musikalitet, melodier, rytme og kreativ fantasifuldhed.
Der er grime, afrobeats, britpop, soul, pop og bossa nova. Man savner ikke rigtigt Inflos producerhænder og det er vel det bedste skudsmål “Lotus” kan få. Om end “Lotus” tilhører Simbiatu Ajikawo som Simz borgerligt hedder, helt og holdent.
Det er et musikalsk univers, som den efterhånden genbrugte hjemlige rap-formular med fordel kan drage inspiration af.
Og er det ikke efterhånden fire album i streg hvor musikeren fra Nordlondon ikke rigtigt skyder ved siden af? Imponerende.
Hør bare den her BBC-live udgave af den fremragende “Free”
I pausen af landskampen mellem Danmark og Nordirland var andre her i husstanden blevet så kedsomligt opgivende af, at have set Rasmus Højlund tage alle de forkerte løb, placeringer og beslutninger, at det tydeligt blev afgjort, at den DR tilgængelige Madonna dokumentar “Becoming Madonna” var et langt bedre alternativ.
Det viste sig at være rigtigt. Delvist.
For dokumentaren der følger Madonna Louise Ciccone, der som 17 årig ankommer alene til New York i de jernhårde bestræbelser på at skabe sig et navn. Det lykkes som bekendt. Via knastør disciplin og et ambitionsniveau de færreste kan matche.
Dokumentarer beror på vidnesbyrd fra de der omgav sig hende dengang, om end filmen varer 1 1/2 time, virker den overfladisk.
For selvom det ikke er musikken der i dokumentaren, er det primære fokus, så forbavser det at der slet ikke er noget om indspilningerne af for eksempel banebrydende album som “Like a Prayer”.
Men vi følger alle kontroverserne, og her i 2025, hvor alt, ikke mindst sex og porno, er tilgængeligt med et par klik på et tastatur, så virker det lettere morsomt, hvor meget oprør Madonna skabte tilbage i 80erne, med hendes forgangsrige insisteren på at kvinder også er seksuelle væsner.
Og så kan Madonnas aktivistiske forsvar for LGBTQ miljøet under 80ernes AIDS angst ikke anerkendes nok.
Så vil man se hvor meget nutidens (kvindelige) popstjerner skylder banebryderen Madonna, så kan dokumentaren alligevel anbefales.
Den kan ses her
Og er vi ikke enige om at titelnummeret fra “Like a Prayer” er et af musikhistoriens helt store popnumre?
Nu, hvor vi bliver overvåget af denne verdens techgiganter, så viste en SoMe platform, givetvis inspireret af en afspilning af en Madonna playliste, her et klip hvor Primal Screams venstreorienterede bandchef Bobby Gillespie revser Madonna for prostituere sig for penge.
Det fremstår lidt rigt for én, der angiveligt behandlede sit eget bandmedlem, så finansielt hårdhjertet, som Gillespie behandlede Martin Duffy.
Heldigvis for Bobby Gillespie koster alle de rigtige holdninger ingenting i en branche hvor de fleste skændes om penge.
Vi skrives ved.
Kh
Suurballe.